Curriculum Vitae / Troels Trier
Troels Trier (f. 17. januar 1940) kendes nok af de fleste som kontroversiel entertainer og medstifter af "Røde Mor" Men de færreste er nok klar over, at "Røde Mor" ikke blot var et rock-orkester men oprindeligt et billedkunstner-kollektiv.
Troels har gået på Kunstakademiet og udstillet sammen med eksskole-kunstnere som Per Kirkeby og Poul Gernes på Sommerudstillingen i Den Fri Udstillingsbygning i starten af 60-erne.
I 1970 fik Troels Trier statens 3-årige arbejdslegat som grafiker, og studerede under Palle Nielsen på Det Kongelige Danske Kunstakademis Grafiske Skole.
Men arbejdslegatet førte en helt anden vej: Det økonomiske frirum blev brugt på politisk totalteater med musik med mere, og grafikken blev primært til pladecovers.
Genoptagelsen af maleriet startede i 1998, og har resulteret i værker i akryl, grafik, modifikationer, assemblager. Troels Trier laver også keramik.
1940 Troels Trier bliver født i København 17 januar. Forældrene Holmer og Åse Trier flytter kort efter krigsudbruddet til Vallekilde, hvor Troels vokser op i miljøet omkring Vallekilde Højskole.
1960 Søger optagelse på Polyteknisk læreanstalt, men opgiver og begynder at male og spille musik.
1961 Debuterer på Ex-skolens sommerudstilling. Opholder sig i perioder i Spanien, hvor han møder den spansk/engelske maler Jean Logie.
1965-68 Arbejder med keramik, til sidst på eget værksted sammen med Hannelene Meinild.
1968 Opretter sammen med Dea Trier Mørch og Ole Finding kunstnerkollektivet Røde Mor. Gruppen arbejder med politisk kunst i form af grafik og plakater og har et tæt samarbejde med Vietnambevægelsen. Senere kommer musikken til, og fra 1975 er Troels Trier hovedsageligt beskæftiget i Røde Mors Rockcirkus, som han forsyner med tekst og musik. Gruppen samarbejder nu med Clausen og Petersens gadecirkus.
Gruppen udgiver en række grammofonplader og sangbøger og turnerer i hele Skandinavien med store rockshows.
1978 Røde Mor nedlægges og Troels Trier laver soloplader og shows. Desuden skriver og opfører han revyer sammen med bl.a. Anne Marie Helger, Helle Ryslinge, Helle Fastrup, Peter Ingemann og Niels Skousen.
1982 Starter Troels Trier sammen med Rebecca Brüel et musikalsk comedyprojekt, som resulterer i plader, videoer og et show, som med assistance af skiftende musikere har været under udvikling siden.
1998 Efter en periode med økologisk landbrug tager Troels Trier maleriet op igen og har derefter jævnligt stillet malerier til skue rundt omkring i landet.
2005 Event performance shows - udstillinger - Trier-Brüel Show
2006 Event performance shows - udstillinger - Trier Solo Show: Mig og min dobbeltgænger
2006 Røde Mor Rockshow på Danmarksturné dec. 2006 - Troels Trier, Peter Ingemann, Lars Trier, Henrik Strube, Jens Breum, Helle Fastrup
2007 Event performance shows - udstillinger - lidt Røde Mor performances - Trier Solo Show: Mig og min dobbeltgænger, også i forbindelse med event performance shows ved åbninger af kunstudstillingerne.
Troels Trier med rockgruppen Røde Mor modtog IFPI's ærespris ved DMA 07.
2008 Event performance shows - udstillinger - lidt Røde Mor performances - Trier Solo Show: Mig og min dobbeltgænger, også i forbindelse med event performance shows ved åbninger af kunstudstillingerne.
Troels Trier biografien af Lars Henriksen "Troels Trier - Dobbeltgængeren" blev udgivet 30. september 2008 på forlaget Documentas. 224 sider illustreret ISBN 978-87-7063-050-4.
2009 Troels Trier maler og producerer kunst - event performance ved udstillings-ferniseringer.
2010 Multimedie-show med TROELS TRIER Musik, comedy, billeder og video.
2011 Troels Trier og Rebecca Brüel udgiver deres samlede værker i en CDbox, indeholdende 8 musikCD'er og 1 DVD med musikshows og TVudsendelser.
2012 Troels Trier maler, laver keramik, udstiller, optræder og holder foredrag.
2013 Troels Trier maler, laver keramik, udstiller og holder foredrag.
2014 Troels Trier maler, laver keramik, udstiller, optræder og holder foredrag - Musik i Kunsten - Malende Musikere - Billedkunstergruppe dannes.
2015 Troels Trier maler, udstiller, optræder og holder foredrag.
2016 Troels Trier maler, laver keramik, udstiller, optræder og holder foredrag - Troels Trier åbner en NETSHOP og udvalgte malerier, og grafiske værker, kan købes online.
2017 Troels Trier maler, laver keramik, udstiller, optræder og holder foredrag.
2018 Troels Trier maler, laver keramik, udstiller, optræder og holder foredrag.
2019 Troels Trier maler, laver keramik, udstiller, optræder og holder foredrag. Hans nye show "Fra Røde Mor til Grøn Far" ser dagens lys, en kombination af koncert og storytelling.
2020
80 år
I anledning af Troels Triers 80 års dag d. 17 januar afholdes stor fødselsdagsudstilling i Belle Art Gallery.
Troels Trier maler, laver keramik og udstiller.
Soloshowet Fra Røde Mor til Grøn Far fortsætter.
Curriculum Vitae / Troels Trier