Van Dick Von Danmark og modifikationer

Van Dick Von Danmark og modifikationer - Troels Trier comedy figur og ældre arbejder

Van Dick Von Danmark er en mand med maske, som er ekstremt upassende i næsten enhver sammenhæng, idét hans penis har fundet vej til hans ansigt, og inspireret efter tidens søgen efter national identitet optræder han ovenikøbet med stor forkærlighed i såkaldte "modifikationer", som bygger på vores allermest romantiske forestillinger om Danmark.
Da Troels Trier i slutningen af 90-erne for alvor tog maleriet op, arbejdede han fra starten med en surrealistisk-naivistiske billedverden, som pegede frem mod de senere års tegneseriemalerier.
Ofte tilføjede han sit selvportræt, Van Dick von Danmark, hvor han iført sin berygtede piknæse-maske fra Trier & Brüels sceneshows tog tidens nationalisme og fremmedangst under behandling.
Masker har vi allesammen på. Fra det øjeblik vi blir bevidste om, at omverdenen ser på os, er vores liv eet langt rollespil.
Vi lægger ansigtet i "de rigtige folder" for at finde en maske og en "grimasse, der kan passe" . Og at masken passer er vigtigt , for hvem vil tage vores statsministers nytårstale alvorligt, hvis han holdt den med papnæse på - En Rambo-film med Sylvester Stallone i dameundertøj dur heller ikke.. Mange af billederne handler om sådanne afslørende uoverensstemmelser.

 

 

Et andet projekt var modifikationerne. Fra genbrugspladser og loppemarkeder samlede han gamle fidusmalerier i guldaldergenren a la Den brølende Kronhjort ved Skovsøen, rensede dem og malede videre på dem i samme stil.
Modifikationer som begreb i dansk malerkunst blev indført af Asger Jorn. I princippet en slags collager, hvor man tager et allerede eksisterende maleri og maler videre på det og romantiske malerier om Danmark er der nok af.
På loppemarkeder og genbrugsstationer flyder det med landskaber, søstykker og brølende kronhjorte. Jeg har genbrugt og malet videre på mange af den slags lærreder med billeder af Danmark, som vi inderst inde forestiller os det : med skov og strand og grønne enge. Et Danmark fjernt fra alle problemer med globalisering og ny teknologi.

 


 

Comedy figuren Von Dick Van Danmark var ofte, men ikke altid, hovedpersonen.
Troels Trier modifikationer
Frokost i det grønne
Van Dick Von Danmark og modifikationer